Dit naturevent starter her
Lad Haldbjerg være ramme for jeres næste møde eller arrangement – det særlige naturområde er et skønt sted at mødes og inspirerer til teambuilding og andre aktiviteter med naturen som udgangspunkt.
Området kan facilitere et væld af forskellige aktiviteter, som kan understøtte jeres formål med arrangementet. Hvad enten I ønsker at arbejde fokuseret med kommunikation og samarbejde i teambuilding-øvelser, skabe rum for refleksion eller nyde hinandens gode selskab imens I kreerer den lækreste gourmet menu på bål.
Naturen på området består af et naturbeskyttet overdrev, eng, en spiselig skovhave, høje egetræer som kan klatres i, og 12-15 meter stejle skrænter – ialt 30.000 m2 af meget forskellig karakter, som kan tilpasses til netop jeres program. Vi glæder os til at møde jer!
Se et par oplagte muligheder for jeres næste arrangement
Naturområdet på Haldbjerg kan facilitere mange forskellige typer af teambuilding-øvelser.
Gourmet mad på bål? – ja, det kan I godt! Tilbered og nyd – eller blot nyd en fantastisk middag med lokale drikkevarer i de fantastiske omgivelser.
Afhold jeres næste afdelingsmøde eller bestyrelsesmøde med naturen som ramme – uden at gå på kompromis med kvalitet på hverken proces, indhold eller forplejning.
“Vi havde et super arrangement på Haldbjerg i bålhytten og ved shelterne på ”Bjerget” – vi havde online møder med vores kollegaer i Norge og Sverige, og det fungerede fint med den ophængte skærm. Vi nød at være udenfor, da det både var Coronavenligt og samtidig hyggeligt med åben ild, skind på bænkene, blomster på bordene og varm kaffe/the i kopperne. Forplejningen og service var i top. Det er virkelig nogle skønne omgivelser at holde møde i. Den varmeste anbefaling herfra”,
Ane Brorsen, Country manager, Redpill Linpro
“Vi blev hentet ved toget på Kagerup st. og fik en skøn guidet tur gennem Gribskov til Haldbjerg Naturevents.
På Haldbjerg arbejdede vi i mindre grupper med et kommunikations- og samarbejdsspil med GPS trackere og opgaver under tidspres. Det udfordrede os på mange fronter og gav os mulighed for at opleve hinanden på nye måder. Spillet var sjovt, der blev grinet meget, og samtidig gav det anledning til gode refleksioner om kommunikation og samarbejde i teamet. Undervejs fik vi dejlig mad, og omgivelserne var helt i top. Virkelig et skønt sted at være sammen udendørs!
Vi var 15 medarbejdere i alle aldre og hele arrangementet foregik på engelsk.”
Signe Yde-Andersen, Head of International Programmes
Dansk Røde Kors
© Haldbjerg Naturevents 2021 | CVR: 37143936